Book Navigation

Klinisk vurdering – allergisk reaktion

SHS-teamet kontaktes af praktiserende læge vedrørende en kvindelig borger på 89år, som bor alene i eget hjem. Hun klarer normalt sig selv, og har kun hjælp til medicindosering.

Borgeren har denne morgen kontaktet lægen, da hun har ondt i halsen og føler sig en smule stakåndet. Hun mener ikke selv, at hun har feber.

Lægen vil gerne komme på hjemmebesøg, men der vil gå noget tid, før han kan være der og beder derfor SHS-teamet om at køre ud til borgeren og foretage en vurdering. SHS-teamet ankommer kort tid efter lægens opringning, da det vurderes, at borgeren skal tilses hurtigt.

Borgeren er hævet i ansigtet og på begge sider af halsen, men trækker vejret fint. Ved eftersyn i munden ses en meget hævet tunge. Ifølge borger har den været sådan i 4 dage, og der har ikke været nogen yderligere forværring. Hun mener selv, at det muligvis kan være en ost hun har spist, der er årsagen.

Der måles Værdier og CRP på borgeren, der indikerer at hun har en infektion.

SHS-teamet ringer tilbage til lægen og fremlægger vurderingen af borgeren. Lægen vil umiddelbart gerne indlægge borgeren, da hun kan være i potentiel fare med en hævet tunge, men borgeren har gentagne gange pointeret, at hun absolut ikke ønsker indlæggelse, og da hun trækker vejret fint, samt at der ikke har været en forværring af hævelsen i tungen de sidste 4 dage, bliver vi enige om at det er forsvarligt at lade hende blive i eget hjem, såfremt hun sættes i behandling.

SHS-teamet kontakter borgers søn som afhenter  medicin på apoteket. Dette får hun med det samme. Vi taler med borgerens søn, at vi kommer på et opfølgende besøg et par timer senere. På vores opfølgende besøg kan vi se, at hævelsen af tungen er faldet til halv størrelse og borgeren har det klart bedre end tidligere på dagen.

Borgeren er meget glad for at hun undgik indlæggelse og både hun, sønnen og praktiserende læge var tilfredse med samarbejdet.

Kontakt SHS Teamet

Kontakt SHS akutteam, kun for fagpersonale 6122 0808

Er du borger? Din læge eller kommune skal henvise dig til os.
Læs mere om dette!